Tuesday, August 13, 2019

5 måder at spare penge på bryllupsgaver

SHARE

Bliver du ofte inviteret til bryllup, så er bryllupsgaver en udgift, der hurtigt kan blive en dyr post i dit budget. Her får du 5 idéer til, hvordan du kan spare penge på bryllupsgaver, uden at det virker nærigt.

Køb en billig gave fra ønskelisten

De fleste brudepar har en ønskeliste, som de enten sender ud til gæsterne sammen med bryllupsinvitationen, eller også er der én af gæsterne, som får ønskelisten og bliver ansvarlig for at koordinere gaveindkøbene, så gæsterne køber forskellige gaver fra ønskelisten og ikke medbringer de samme gaver. Hvis du hurtigt kan få et overblik over brudeparrets ønskeliste, så kan du også som én af de første gæster vælge at købe en billig gave listen. På den måde sikrer du dig, at brudeparret rent faktisk får noget, de ønsker sig, samtidig med at du selv sparer penge ved at vælge en billig frem for en dyr bryllupsgave.

Gode gavetilbud online

Du kan også gå på jagt efter gode gavetilbud online. Vælg eksempelvis en gave fra brudeparrets ønskeliste og gå så målrettet efter at finde den til så billig en pris som muligt. Oftest er der penge at spare ved at handle online, så hvis du søger på nettet og sammenligner priser, kan du med stor sandsynlighed få online-rabat eller finde et godt tilbud. Hvis du samtidig skal ud og finde en smuk kjole at have på, så finder du vidunderlige kjoler til bryllup hos JJ’s House i mange skønne designs og farver, og der er garanteret en model, som passer lige netop til dig.

Fællesgave

En fællesgave til brudeparret er også en måde, hvorpå du både kan bidrage til, at brudeparret får en gave, de ønsker sig, og samtidig undgå at slå bunden ud af din egen økonomi. Går du sammen med én eller flere af de andre gæster om at købe en fællesgave, så er der mulighed for at vælge en lidt dyrere gave fra brudeparrets ønskeliste, og samtidig skal du betale færre penge, når du deler udgifterne med andre.

Giv en mere personlig gave

Du kan også vælge at give en mere personlig gave, som ikke har kostet så meget, men som du selv har lavet. Det kan være, at du har evner inden for kunsthåndværk og selv kan fremstille porcelæn, smykker eller håndlavede lædervarer. Det kan også være, at du er dygtig til at strikke og kan strikke huer, vanter og halstørklæder til brudeparrets næste skiferie, eller måske ejer du en lejlighed i Berlin eller et hus i Italien, hvor du kan give brudeparret et gratis ferieophold i bryllupsgave.

Giv et ”klippekort” til praktisk hjælp

Hvis brudeparret har en travl hverdag og småbørn, så kan du vælge at give dem et ”klippekort” til praktiske gøremål. Du kan så komme forbi og udføre de praktiske gøremål, når de har behov for det. Det kan f.eks. være 10 x babysitiing, 10 x havearbejde eller 10 x hjælp til madlavning eller rengøring, eller hvad der nu kan være behov for i hverdagen. For brudeparret vil det være dejligt og meget brugbart at få sådan en bryllupsgave, som de kan få glæde af over en længere periode i deres liv.
SHARE

Author: verified_user

0 comments: